,Mandag,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,Fredag,Lørdag,Søndag
,Januar,Februar,Marts,April,Maj,Juni,Juli,August,September,Oktober,November,December
Alt om Danmarks største taberfest

Om konkurrencen

Vi taber os sammen og får et sundere aktivt liv!

At ændre vaner kan være en ualmindelig vanskelig proces. Det kender de fleste måske til. Ønsket og drømmen om at opnå en sundere og mere aktiv livsstil er for mange langt lettere hvis man indgår i et innovativt og energisk fællesskab sammen med andre.

Derfor er vores sundhedsprojekt på toppen af Danmark også rettet mod hold og fællesskab på 3, 4 eller 5 personer. Dit daglige netværk er dermed inviteret med. Det kan være dine venner, naboer, familie eller arbejdskollegaer du danner et hold med. Måske nogen du knap nok kender.

Det vigtigste er, at du får samlet dit hold og meldt dig til og herefter deltager i de mange gratis motionsaktiviteter eller foredrag vi tilbyder fra januar til marts.

Dit hold har dermed de allerbedste forudsætninger for at få skabt nye vaner og dermed en sundere og mere aktiv livsstil, hvor hverdagen (og weekenden) bliver fyldt med bevægelse og godt humør.

Hører du og dit hold til de største tabere i Vendsyssel, så har du mulighed for at vinde nogle helt fantastiske præmier fra vores samarbejdspartnere.


Tab og vind – endelig er det fedt at være en taber!

Et af Danmarks allerstørste projekter for at øge folkesundheden finder du på toppen af Danmark: VENDSYSSEL PÅ VÆGTEN.

Du og dit team, skal blot booke kalenderen i 8 fantastiske uger, hvor vi sammen med vores mange samarbejdspartnere vil gøre alt hvad vi kan for at du opnår dit mål om at leve sundere og mere aktivt sammen med din familie, dine venner eller arbejdskollegaer.

Oplev bl.a. foredrag fra kendte og anerkendte oplægsholdere, motionsaktiviteter, foredrag om kost og ernæring, motionsevent og meget mere sammen med vores samarbejdspartnere.


Sådan deltager du!

  1. Find 2, 3 eller 4 fra dit netværk og dan dit VPV-hold.

  2. Find ud af hvem der skal være ”kaptajn” for netop dit hold. ”Kaptajnen” er ham/hende der opretter holdet.

  3. Det er ”kaptajnen” der tilmelder og opretter holdet på vores hjemmeside. Er i 5 deltagere, så koster det blot 150,- pr. deltager at være med til 8 ugers inspirerende sundhedsaktiviteter.

  4. Book kalenderen til den 11. januar mellem kl. 9 og 14 og mød flere af de øvrige VPV-deltagere.

  5. Vores start-event-lokation er det historiske VENDELBOHUS i hjertet af Hjørring. Bemærk at der er begrænsede antal parkeringspladser, så forbered dig på en sund travetur fra enten Mammutpladsen, Sct. Olai P-plads, Vendelbopladsen eller et andet sted i midtbyen.

  6. På VENDELBOHUS kan du møde mange af vores samarbejdspartnere i både underetagen og i store og lille sal. Vi har garderobe i underetagen.

  7. Vi har mange stationer til både vægtmåling og registrering, som i 2020-udgaven foregår lidt som når du afgiver din stemme til et folketingsvalg.

  8. I VPV 2020-versionen er det nemlig ikke kun din vægt der skal registreres. Som noget nyt har vi også registreret din højde ved tilmelding, så vi kan beregne dit BMI. Herudover har vi lånt/købt nye vægte til indvejningen. Du får derfor også målt din fedtprocent, fedtmasse og muskelmasse.

  9. De nye vægte skal ”bestiges barfods”, så vi kan foretage en korrekt måling af din vægt + de øvrige.

  10. Du står skærmet af, da vi ved at vægtregistrering er en privat sag.

  11. Din måling registreres af en frivillig og du modtager en VPV-registrering på et kort, som du herefter skal have tastet hos en frivillig.

  12. Når din vægt er registreret hos os anbefaler vi at du får hilst på mange af vores samarbejdspartnere, får tilmeldt dig vores aktiviteter eller måske lytter til ministerens åbningstale.

  13. Processen for vægtregistrering er den samme, på VENDELBOHUS til vores slut-event d. 7. marts 2020, hvor årets største tabere også fejres med borgmestertale og champagne 😊

 

Alle er vindere til Vendsyssel på Vægten

Alle deltagere har mulighed for at få del i de mange præmier til VPV2020.

Vinderholdet kåres ved at vi udregner dit holds samlede vægttab som et indekstal. Derfor er det ikke sikkert at det hold der taber flest kilogram der vinder VPV2020

Dit holds samlede startvægt er dermed indeks 100 (det er din egen dermed også😊).

Det hold der har det laveste indekstal til vores slut-event er dermed det hold der løber med hovedpræmien og bliver VENDSYSSELS STØRSTE TABER. Stillingen undervejs i konkurrencen opgøres efter de indekstal der beregnes på hjemmesiden.

Til VENDSYSSEL PÅ VÆGTEN 2020 får du oplyst dit BMI, samt din fedtmasse og muskelmasse fordi din sundhed er meget mere end hvad din badevægt fortæller!

 

Klik hér for at tilmelde dit hold